Ananas

Ananas er en tropisk plante, man sjældent forbinder med dyrkning i Danmark, men det kan udmærket lade sig gøre.

Ananas stammer fra det sydlige Brasilien og Paraguay, hvor den oprindelige form stadig findes vildtvoksende i naturen. Sædvanligvis tillægges Columbus æren for at have "opdaget" ananas. Det er vel en rigeligt arrogant fremlægning af sagen, for Tupi - Guarani indianerne havde længe dyrket ananas, da Columbus i 1493 kom til Guadaloupe. Tupi indianerne havde i mange generationer forud udført et omhyggeligt udvælgelsesarbejde med ananas, så man havde planter med fortrinlige egenskaber. Men vi kan give Columbus og hans folk æren for at have bragt Ananas med tilbage til Europa. Ananas blev populær blandt søfolk, og blev blandt andet anvendt som beskyttelse mod skørbug på grund af sit indhold af C-vitamin.

Ananas har været kendt i Danmark siden 1600-tallet, men det er antageligt først i omkring 1731 man er begyndt at dyrke den med held i de kongelige væksthuse på Rosenborg og Frederiksberg.

Ananas er en enkimbladet plante med stive spidse blade, der gror i roset og kan blive op mod 1 meter lange. Frugterne dannes i toppen af en stilk, der vokser op midt i bladrosetten.

Vi kender mest ananas i form af frugter til spisning enten frisk eller på dåse, og i form af frugtsaft. I nogle dele af verden fremstilles vin af frugtsaften. Ananas er endvidere interessant, fordi det er den eneste kendte kilde til enzymet bromelain, der kan anvendes i medicinfremstilling og til mørning af kød. Ananas skal på grund af indholdet af bromelain være gavnligt mod fordøjelsesproblemer.

Det videnskabelige navn for Ananas er Ananas comosus var. comosus (tidligere blot Ananas comosus), og mange europæiske sprog har arvet navnet ananas som det almindelige navn. Navnet stammer fra Tupi indianernes navn for frugten: nana

Dyrkning af ananas

Det er ret nemt at få en ananasplante til at vokse, men vil man have sin egen frugt i Danmark, må man have stor tålmodighed. Start med at gå i supermarked eller grønthandel og find en god stor ananas med en pæn og frisk grøn top.

Toppen skal forsigtigt lirkes eller drejes af, så man får hele toppen med. De nederste blade fjernes forsigtigt ved at trække dem ud og nedad, så man får et bart stykke på toppens stamme på ca. 3 cm. Nogle gange er der allerede begyndt at dannes rødder mellem de nederste blade i rosetten. I så fald må man passe på ikke at beskadige rødderne.

Toppen plantes i en potte med meget fugtig jord, så hele den afbladede del af stammen er dækket. Vi brugte en blanding af lige dele plantemuld (gødet sphagnum), velomsat kompost og god havejord.

De første par uger skal jorden holdes meget fugtig. Planten må endelig ikke tørre ud, for det er nu starten til rodnettet etableres. Indtil planten har slået rod, bør den stå lyst men i skygge.

Efterhånden kan man spare mere på vandet. Planten må dog ikke tørre helt ud. Ananas tåler ikke alt for fugtigt klima, da man risikerer, at den rådner.

Ananasplanten skal stå lyst, gerne i direkte sol, og den tropiske plante tåler megen varme. Drivhuset er det ideelle sted til ananas i sommerhalvåret. Den tåler ikke frost, så har man ikke frostfrit drivhus eller udestue, må den ind i vindueskarmen en tur. I den kolde tid skal der vandes sparsomt.

Planten, der ses på billedet er et halvt år gammel, og er kommet ind i vindueskarmen for vinteren. I det sene forår kommer den ud i drivhuset igen. Det er håbet, at vi i løbet af et par år kan få planten til at give os den første hjemmedyrkede ananas.

Vegetativ formering

Ananas formeres normalt vegetativt, f.eks. som beskrevet ovenfor ved at plante frugtens top. Herved laver man en klon af moderplanten. Den nye plante har præcist de samme genetiske egenskaber som den oprindelige plante.

Planterne producerer endvidere sideskud på flere måder. Dels fra stilken lige under frugten, dels fra stammen lige under eller i jordoverfladen, og endelig sideskud fra stammen over jorden.

Den langsomste metode til formering er med frugtens top. Det tager et par år fra plantning til der dannes frugt. Herhjemme kan det alt efter dyrkningsforhold vare lidt længere. De overjordiske sideskud er lidt hurtigere, de underjordiske endnu hurtigere, men allerhurtigst er sideskudene fra stilken lige under frugten. De tager kun 1 - 1½ år før der dannes frugt.

Frøformering

Ananas kan frøformeres, men det kræver både held og tålmodighed. Ananas er selvsteril, og kræver derfor krydsbestøvning med en anden plante for at danne spiredygtige frø. En plante bestøver dårligt med en plante, der ligner den selv meget. Det vil primært være humlebier og andre store bier, der kan foretage bestøvningen, men det forekommer temmelig sjældent.

Bestøvning er iøvrigt ikke ønskeligt, da de hårde frø i frugten ikke er attraktive i spisefrugter. De frø, der måtte dannes, har en hård skal, og har ret langsom og usikker spiring. Frøplanterne giver normalt først frugter et halvt års tid senere end planterne fra topskud.

I kommerciel produktion benyttes stort set udelukkende vegetativ formering, og vil man starte sin egen lille ananasproduktion i sit drivhus, er brug af frugtens top den eneste mulighed, da der ikke findes hverken frø eller planter i handelen herhjemme.

Ananas
Videnskabeligt navn: Ananas comosus var. comosus
Familie: Bromeliaceae
Norsk, Svensk, Finsk: Ananas
Engelsk: Pineapple
Tysk, Fransk, Hollandsk: Ananas

Litteratur om emnet:

[8] Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark
[71] The Biology and Ecology of Pineapple

Ananas plante
En halvt år gammel ananas plante i potte.

Ananas frugt med top
Ananas frugt med top.

Ananas top
Toppen kan forsigtigt vrides af.

Ananas top
Ananas top klar til at blive plantet.

Rødder på ananas top
Denne ananas top er begyndt at slå rødder allerede under transport.

 

© Copyright 2005, Gourmethaven. Oprettet: 11. November 2005.

5 online
free counters