Nordby bakker, Samsø

Frøsamlerne på overdrevet

Så kom tiden til Foreningen Frøsamlernes årsmøde. Det er én af de begivenheder, jeg hvert år ser frem til, for på det har altid været hyggeligt og udbytterigt. Således også i år.

Når man kigger på flokken af frøsamlere, der dukker op til sådan et møde, er det slående, hvor forskellige, vi er. Vores baggrund, udseende og måde at tilgå frøsamleriet på er vidt forskellige, men vi har én fælles passion, og så er alle forresten hyggelige mennesker.

En anden ting, der ofte har slået mig, er at jeg ikke kender til andre foreninger, hvor så stor en andel af medlemsskaren tropper op til foreningens arrangementer. Hvor ellers ser man 10-15% af medlemmerne komme til møderne, når vi ser bort for sådan noget som Gjesing Orgelflytterforening. Hvis vi ser på møder og arrangementer over et par år, er det måske 20-25% af medlemsskaren, der kommer til arrangementerne. Det er ganske usædvanligt for en landsdækkende forening. Vi må nok erkende, at vi er usædvanlige. Men hvad gør det, for det er interessant.

Samsø - Danmarks Spisekammer

Samsø har en lang tradition for dyrkning af grønsager. Det er med til at gøre øen til et meget interessant sted for frøsamlerne at besøge. Både i private haver og på markerne dyrkes der stadig grønsager i stor stil, om man kan ikke køre langt på Samsø´s veje uden at støde på en salgsbod med grønsager. Det er ikke uden grund, at Samsø ofte omtales som Danmarks spisekammer.

Ingrid Nolde, der er ivrig frøsamler, er også dybt involveret i pasningen af besøgshaverne ved Økomuseum Samsø´s besøgssteder. Ingrid gav os fredag aften en spændende indføring i historien bag nogle af de steder, vi så om lørdagen.

Økomuseum Samsø har ikke noget med økologi at gøre. Ordet øko betyder helhed eller hushold, og ideen i Økomuseum Samsø er at vise sammenhængen mellem natur og kultur. Vi besøgte museumsgården ved velkomstcentret i Tranebjerg, hvor der er tilknyttet en flot besøgshave. Besøget i haven gav anledning til mange snakke og diskussioner. Et par frø fra planterne havnede da også i frøsamlerlommer (vi havde fået lov), for der er mange spændende planter i haven. Men det mest interessante af økomuseets besøgssteder er nu nok Fredensdal.

Fredensdal årgang 1930

Husmandsstedet Fredensdal er bygget i 1904, og dannede rammen om Eduard Kjeldmanns opvækst og liv. Det var Eduards forældre, Søren og Emilie Kjeldmann, der skabte stedet, og takket være faderens omhyggelige dagbogsoptegnelser fra 1909 til 1936, er dagligdagen i det lille familiebrug detaljeret dokumenteret. Der findes tillige en række fotografier af stedet fra 1920'erne, så det har været muligt at genskabe haveanlæg, stier med videre, som det i sin tid fremstod.

Efter forældrenes død i 1930'erne har Eduard Kjeldmann, der var eneste barn, videreført husmandsstedet alene. Skønt der blev moderniseret i stalden med automatisk vandingsanlæg, er huset næsten ikke ændret siden forældrenes død. Der er installeret elektrisk lys og indlagt vand (én enkelt vandhane i bryggerset), men ellers fremstår alt som i 1930´erne.

Hvor traktoren de fleste steder fik lov at afløse hestene, har Eduard Kjeldmann fortsat anvendt heste, og i dag kan man jævnligt se den solide Herkules arbejde i marken på Fredensdal.

Eduard Kjeldmann har antageligt været bevidst om husmandsstedets historiske værdi, og testamenterede Fredensdal til Samsø Økomuseum. Det er lykkedes at bevare dette helt enestående stykke kulturhistorie i form af et husmandssted, der fremstår præcist som i 1930, hvor der landet over var masser af steder som dette. På Fredensdal er der også en mindre bestand af gamle danske husdyrracer. Alt i alt giver stedet et godt indblik i datidens nøjsomme tilværelse på et husmandssted.

Naturgenopretning på Samsø

Som så mange andre spændende steder på Samsø ligger Fredensdal på kanten til naturen. Samsø har store naturområder, der har fået lov at forblive uberørt gennem årene. Det skyldes blandt andet fredninger, men det har også stor betydning, at kommunerne, nu Samsø Kommune, gennem tiden har haft forståelse for værdien af naturen.

Nu er det ikke altid, at "natur" kan forblive natur, hvis den blot får lov at passe sig selv. Det fik vi et godt indblik i, da vi besøgte Samsø Naturskole, hvor Bjarne Manstrup og Sune Petersen. Bjarne og Sune er to af de fire naturvejledere, der er ansat i Naturafdelingen i Samsø Kommune. Vi tilbragte nogle spændende timer sammen med Bjarne og Sune.

Stavns Fjord er et fredet område, og er tilholdssted for utallige fugle og plantearter. I det dejlige vejr var det en udsøgt fornøjelse at vandre rundt i området og lytte til naturvejledernes beretninger. Ved siden af naturskolen fik vi lejlighed til at hilse på en flok gutefår, der ligesom naturvejlederne er kommunalt ansatte.

Et andet sted, hvor fårene har gjort stor nytte, er i Nordby Bakker, nærmere betegnet overdrevet i Espedal ved Møgelskår. Senvom der egentlig er tale om et projekt under Skov- og Naturstyrelsen, har de kommunalt ansatte får fået lov til at arbejde i naturgenopretningsprojektet her.

Allerede nu, 4 år efter projektets start, fremstår området næsten som ægte overdrev.

Frøsamlere i Nordby Bakker, Samsø.
Frøsamlerne tager sig en velfortjent hvil på overdrevet i Nordby Bakker.

Skråningerne på overdrevet er gennem en årrække groet helt til med tjørne- og slåenkrat på grund af manglende afgræsning. Derfor har det været nødvendigt at rydde krattet med maskiner, inden fårene blev sat til at holde krattet nede.

Fra junta til demokrati

Søndag formiddag blev brugt på forskellige foreningsmæssige gøremål. Der blev givet orientering fra koordinatorer om status på forskellige projekter, der er i gang. Og der blev forresten tid til at indføre en ny foreningsstruktur, og for første gang nogensinde, at vælge medlemmer til bestyrelsen.

Vi har grinet af det mange gange. Foreningen Frøsamlerne har siden starten i 1987 haft nogle lidt specielle vedtægter, som blandt andet indebar, at bestyrelsen var selvsupplerende. Den specielle konstruktion er historisk begrundet, og har aldrig haft nogen reel betydning, for bestyrelsen har altid med begejstring hilst det velkommen, når nogle af os andre har haft tid og energi til aktiviteter.

Nu er det historie. Foreningen Frøsamlerne er fremover en moderne demokratisk organisation med valgt bestyrelse og vedtægter, der harmonerer med foreningens stigende medlemstal. I virkeligheden gør det ingen større forskel, men nu er det blevet formaliseret og fældet ned på papiret.

Ingrids dejlige have

Efter formiddagens mødeaktiviteter, skulle vi lige have to oplevelser mere med hjem, inden vi skulle med færgen. Den første var et besøg i Ingrids dejlige have. Haven er utrolig frodig og velordnet. Her står alt som i den flotteste besøgshave. Man kan ikke være i tvivl om, at her bor der en plantefreak.

Tomat Brandywine og Striped German.
Ingrids hyggekrog ved drivhuset.. På bordet ligger tomater af sorterne Brandywine og Striped German.

En af Ingrids specialiteter er tomater. Hun dyrker mange af dem, og er god til det. Med to drivhuse, er der da også god plads til både at eksperimentere og til at dyrke til køkkenet.

Jeg ved godt, at misundelse er en dårlig følelse, men jeg kan altså ikke lade være med at være en lille smule misundelig på det dejlige dome drivhus. Nej, helt ærligt: jeg er MEGET misundelig!

Jeg vil kun ha´ æg herfra
Efter at have nydt Ingrids dejlige have, var de af os, der ikke nåede det fredag, på besøg hos Annette Mørch på hendes økologiske brug. Det er tydeligt, at her bor der nogle mennesker, der er meget bevidste om energiforbrug og fødevarekvalitet. Som én af de lokale betroede mig: "Jeg vil kun ha´ æg herfra!"

Her kunne vi hilse på glade kalve, nysgerrige får og sunde høns. Vi kunne nyde Annettes frodige grønsagsmark, og fik mange gode snakke om dyrkning af frugt og grøntsager. Annette samler også selv frø af flere forskellige grønsager, for når man først har fundet en god sort, er det med at holde ved den.

Ved siden af grønsagsboden snurrer vindmøllen, på husets tag sidder solfangerne, og henne bag marken har de deres egen lille flotte sø med udsigt til Kolby Mølle. Det må være godt for sjælen at bo her. Øv altså, nu er jeg misundelig igen!

Efter dette sidste indslag var en hektisk weekend fuld af indtryk ved at tage sin slutning. Nu gik turen til færgen, og vi kunne sige farvel for denne gang. Tak for en dejlig weekend!

Skulle du være interesseret, kan du se en billedserie fra frøsamlernes årsmøde her.

Læs eventuelt også:

Frøsamler årsmøde 2007
Frøavl af gulerod
Frøavl af tomat
Gulerødder på Ærø
Tomat Brandywine
Gulerod Early Scarlet Horn
Gulerod Belgisk Vit

Lyttende frøsamlere
Frøsamlerne lytter intenst til Ingrids fortælling om besøgshavernes historie.

Belgian White og Early Scarlet Horn
Ingrid fremviser gulerødder Belgian White og Early Scarlet Horn ved museumsgården.

Husmandsstedet Fredensdal
Leif Hansen beretter engageret om livet på husmandsstedet Fredensdal.

Mette og Herkules
Hyp, alle mine heste! Mette prøver kræfter med Herkules, og vi fik at se, at en frøsamler sagtens kan styre en hest. Foto: Ingrid Nolde.

Drenge klapper ged.
På årsmødet var også to friske drenge med. Her klapper de ged på Fredensdal.

Ingrids have
Vi fik heldigvis tid til et besøg i Ingrids smukke have.

Ingrids dome
Ingrid har også en dome.

Dreng og får.
Thor snakker lidt med krøltop.

Grønkål til frøavl
På besøg hos Annette Mørch. Til højre ses grønkål i frø, til venstre smages hindbær.

'
 

© Copyright 2008, Gourmethaven. Oprettet: 20. September 2008.

5 online
free counters