Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
For frøsamlere
Frøsamler vejledninger
Frøenes holdbarhed
Frøfirmaer
Frøkursus Kullerup 2008
Frøposesamling
Frørensningskursus 2006
Frøsamler nyhedsbrev
Frøsamler årsmøde 2003
Frøsamler årsmøde 2004
Frøsamler årsmøde 2005
Frøsamler årsmøde 2006
Frøsamler årsmøde 2007
Frøsamler årsmøde 2008
Frøsamlernes frøkursus 2005
Græsrodsgenbank kursus
Gulerødder på Ærø
Hurtig frøkuvert
Litteraturliste
Overtonesang og frøhvile
Rød måne og frøsnapperne
Selvlukkende frøpose
Spireprøver
Tom Wagner workshop

Spireprøver - Test frøenes spireevne

Det er dyrt at købe frø. Men det er ikke altid nødvendigt at købe nye. Ofte kan man ikke bruge en hel pose hvert år, især ikke, hvis man gerne vil have flere sorter af hver art. Heldigvis holder de fleste frø sig en del år, så man kan gemme de tiloversblevne og bruge dem flere år.

Som regel er der anført en holdbarhedsdato eller sidste salgsdato på frøposerne, men man kan både komme ud for at frøene holder længere eller kortere tid end angivet. Er frøene f.eks. blevet opbevaret korrekt hjemme hos dig selv? Har de været fornuftigt opbevaret hos forhandleren? Alt for ofte ser man desværre frø opbevaret helt forkert på salgsstederne. Det kan f.eks. være i et meget varmt drivhus, i direkte solskin eller i høj luftfugtighed lige ved siden af akvarier og havebasinner med vand. Forkert opbevaring nedsætter naturligvis frøenes spireevne og holdbarhed.

Der er meget forskel på, hvor mange år forskellige slags frø holder. F.eks. holder havrerod og pastinak kun et år eller to, mens agurk og tomat kan gemmes adskillige år.

Når frø bliver ældre, nedsættes spireevnen. Det giver sig først og fremmest udslag i at spireprocenten falder. Ofte kan man dog få en del af de lidt for gamle frø til at spire alligevel, blot tager det længere tid. Det kan f.eks. være ønskeligt, hvis man har nogle særligt værdifulde eller sjældne frø, der ikke umiddelbart lader sig erstatte, men generelt bør man anvende frø, der har god spireevne.

Den bedste spiretemperatur varierer meget for de forskellige arter. F.eks. vil agurk og peberfrugt bedst ved godt og vel stuetemperatur, mens salat ikke spirer meget dårligt eller slet ikke ved temperaturer over 23 °C.

Frøenes spireevne kan prøves på forskellige måder. Den enkleste måde er naturligvis bare at så frøene som sædvanligt, og så se, om der kommer noget op. Men især hvor der er tale om frø, der sås direkte, kan det være en irriterende måde, fordi en række med frø med dårlig fremspiring efterlader manhe huller i rækken. Derfor kan det være smart at prøve frøenes spireevne i forvejen.

En meget enkel metode er at lægge nogle frø på et fugtigt underlag og se, hvor mange der spirer. Det gøres f.eks. således:

  1. Læg nogle lag toiletpapir eller køkkenrulle i bunden af en lille tallerken. Fugt papiret. Det skal være helt gennemfugtet, men der må ikke stå klart vand.
  2. Læg en frøprøve på det fugtige papir. Sørg for at der er afstand mellem frøene, så du kan tælle. Hvis du orker, kan du lægge frøene på række - så er det nemmere at tælle.
  3. Antal frø afhænger af, hvor præcist et resultat du vil have, og hvor mange frø, du vil ofre. Alt mellem 10 og 100 kan give mening, men har du ikke råd til at ofre 10 frø, så lad være.
  4. Dæk tallerknen med plastikfolie. Det skal slutte helt tæt, så prøven ikke tørrer ud.
  5. Stil prøven lyst, men ikke i direkte sol. Temperaturen skal svare nogenlunde til den bedste spiretemperatur for frøene i prøven.
  6. Hold øje med, om / hvornår frøene spirer. Noter evt. hvor mange, der er spiret hver dag.

Reslutatet af prøven kan bruges til at afgøre, om frøene spirer godt nok til at kunne bruges. Eller det kan bruges til at beslutte, om det snart er tid at avle frø af en bestemt sort igen, fordi spireevnen falder.

Men hvad er en "god" spireprocent? F.eks. er en spireprocent meget tæt på 100 ret normalt for tomat og agurk, når man har friske frø, mens 2/3 er vældig fint for salat og gulerod. Hvis man har en dårlig spireprocent er det ikke nødvendigvis en katastrofe - så kan man ofte kompencere ved at så lidt tættere.

Vær opmærksom på, at spireprocenten ved spireprøven ofte vil være højere end ved almindelig såning. Frøene har ved prøven optimale betingelser, der kan være svære at opnå under normale forhold. Desuden er spiringstiden kortere ved spireprøven, da man ser spiren med det samme. Ved almindelig dyrkning ser man først spiringen, når kimbladene bryder jorden.

Hvis du har nogle frø med dårlig spiring, kan du overveje at bruge metoden til at forspire frøene under kontrollerede forhold. De spirede frø skal da meget forsigtigt plantes i jord, så snart de er spiret.

Læs eventuelt også:

Frøenes holdbarhed
Spiretemperatur
Høst og opbevaring af frø

  • Spireprøver
    Spireprøver på nogle lag fugtig toiletpapir.
  • Spireprøve
    Spireprøve 2007. Gulerod Belgian White fra 2004.
  • Spireprøve Achocha.
    Spireprøve 2007. Achocha fra 2004.
  • Spireprøve, porre Musselburgh.
    Spireprøve 2007. Porre Musselburgh fra 2004.