Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
For frøsamlere
Frøsamler vejledninger
Frøenes holdbarhed
Frøfirmaer
Frøkursus Kullerup 2008
Frøposesamling
Frørensningskursus 2006
Frøsamler nyhedsbrev
Frøsamler årsmøde 2003
Frøsamler årsmøde 2004
Frøsamler årsmøde 2005
Frøsamler årsmøde 2006
Frøsamler årsmøde 2007
Frøsamler årsmøde 2008
Frøsamlernes frøkursus 2005
Græsrodsgenbank kursus
Gulerødder på Ærø
Hurtig frøkuvert
Litteraturliste
Overtonesang og frøhvile
Rød måne og frøsnapperne
Selvlukkende frøpose
Spireprøver
Tom Wagner workshop

Frøsamlernes frørensningskursus

Lørdag den 25. november var rundt regnet 20 frøsamlere fra hele landet mødt op til kursus om rensning af frø på Dalum Landbrugsskole i Odense.

Det blev en spændende dag, hvor vi flere gode måder til at slippe nemmere om ved at rense vores frø, når de er høstet. Og - ikke mindst - vi fik lejlighed til at snakke, udveksle erfaring såvel som frø.

En professionel frørenser giver fiduser

Første store punkt på dagsordenen var Jeppe Dalsgaard, der har en fortid som frørenser hos Dæhnfeldt gennem mange år.

Jeppe gennemgik en række forskellige forhold om høst og tørring af frø. Blandt andet fortalte han, at det vigtigste for at tørre frø er luft. I et frøtørreri bruges kold luft de første par døgn, derefter sættes der varme på, men temperaturen bør ikke overstige 30 °C.

Selvom frø generelt ikke tåler varme særlig godt, kom Jeppe med et eksempel, der giver stof til eftertanke. I et forsøg på at lave nogle frø, der ikke er spiringsdygtige, havde man ladet majroefrø varme i en ovn ved 150 °C i 6 timer. Efter et par dage spirede 3% af frøene. Det kan være svært at slå frø ihjel!

Jeppe demonstrerede rensning af frø. Han brugte blandt andet en række forskellige riste, der har huller af forskellig størrelse og facon. Ristene bruges på to måder - dels til at sortere store plantedele bort, dels til at sortere frøene fra skaldele og mindre plantedele.

Vi fik en masse udmærkede ideer til at lette arbejdet med frørensningen. Det bedste af det hele er, at det er ganske ukompliceret udstyr, som vi med enkle metoder kan bruge derhjemme. Se evt. mere i billedserien fra frørensningskurset.

Frøambassadørerne

På frørensningskurset havde vi besøg af nogle unge amerikanere fra The Seed Ambassadors Project. Sarah og Andrew fra frøambassadørerne præsenterede sig som "seed geeks", frønørder, og den slags er naturligvis velkomne hos os.

Frøambassadørerne arbejder for at fremme frøægte sorter fremfor F1 hybrider, ligesom de vil fremme mulighederne for at udveksle frø af frøægte sorter på tværs af grænserne. De havde i øvrigt en række interessante frø med, som på sigt kan øge diversiteten i de danske frøsamleres haver.

Frøambassadørerne er på en længere rundtur i Europa, og første stop er Danmark. Det bliver interessant at se, hvad der kommer ud af deres rundrejse.

En løjerlig maskine

Efter frokost havde vi lejlighed til at praktisere de metoder, vi havde hørt om først på dagen. Mens snakken gik lystigt, kunne vi prøve de forskellige metoder.

En af frøsamlerne har konstrueret en sindrig frørensningsmaskine, der ved hjælp af suget fra en støvsuger kan sortere plante og -skalrester fra frøene. Apparatet ligner noget, der er løgn, men det virker rent faktisk.

Alt i alt havde vi en herlig dag, og vi fik mange gode ideer med hjem i rygsækken. Tillige fik mange også nogle spændende frø med hjem til næste sæson.

Se evt. flere billeder fra kurset i billedserien fra frørensningskurset.

Læs eventuelt også:

Høst og opbevaring af frø
Frøenes holdbarhed
Spireprøver
Selvlukkende frøpose

  • Rist til frørensning
    Én af mange riste med forskellig hulstørrelse og
    -form.
  • Frøsamlere på kursus i frørensning
    Jeppe Dalsgaard havde en opmærksom
    tilhørerskare.
  • Sarah og Andrew fra seedambassadors.org
    Sarah og Andrew fra the Seed Ambassadors
    Project.
  • Frørensemaskine
    Anders´ imponerende frørensemaskine.