Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Porre
Frøavl af porre

Musselburgh

Musselburgh

Musselburgh er en dejlig vinterporre med relativt korte, tykke skafter og blågrønne blade. Den er meget vinterhårfør, og passer fint til det danske klima. Den står normalt frisk og dejlig helt frem til april, hvor den begynder at gå i stok. Musselburgh tilhører som andre porrer Allium porrum L.

Porren Musselburgh stammer fra Musselburgh i Skotland, hvor hollændere slog sig ned i 1400 tallet. Frem til 1800-tallet er porrer sjældent omtalt med sortsnavn, men Musselburgh er nævnt i frøkataloget fra Scottish Seed House at Perth i 1833. Musselburgh er således én af de ældste kendte porresorter. Det er en meget kraftigt voksende porre med god smag og stort udbytte, så det er egentligt mærkeligt, at den er gledet ud af frøfirmaernes sortiment.

Musselburgh er også kendt under navnene Scotch Flag og American Flag.

Sortsnavn:Musselburgh
Synonymer:Scotch Flag, American Flag
Art:Porre
Allium porrum L.
Familie:Løgfamilien
Alliaceae
Spiretemperatur:Bedst: 20-21 °C, min: 5 °C, max: 35 °C
Spiretid:10-14 døgn
Forventet frøholdbarhed:2-3 år
Oprindelse:Musselburgh i Skotland
Litteratur om emnet:

[95] The Vegetable Garden

  • Porre Musselburgh i vinterkulden
    Musselburgh er en meget vinterhårdfør porre.