Purløg

Purløg, Allium schoenoprasum L., er en næsten uundværlig løgplante, hvis grønne dele bruges som bladkrydderi. Hvad er f.eks. en æggekage uden purløg?

Oprindelsen af purløg er usikker, men nogle botanikere har en teori om, at den har sine rødder i Centralasien. Purløg dyrkes overalt i Europa og mange andre steder i verden. Man troede oprindeligt, at purløget blev bragt til Europa i middelalderen af Marco Polo (1254-1324), men det er beskrevet som anvendt i madlavningen i langt tidligere kulturer, eksempelvis Romerriget. Purløg er nævnt allerede i danske håndskrifter i begyndelsen af 1400-tallet.

Purløg er er en af havens allernemmeste afgrøder. Har man først en blok, kan den blive stående på samme sted år efter år. Den vil langsomt men sikkert brede sig, så af og til må man skære blokken af i kanten f.eks. med en spads.

Purløg sås i slutningen af april eller starten af maj. Den er flerårig, og danner først blomster det andet år. Man kan naturligvis så hvert år for at have friske grønne skud på en nem måde, men hvis man har en etableret blok, er der ingen grund til det besvær. Når purløg klippes ned, vil der efter få uger skyde friske skud op igen. Ved at klippe dele af blokken ned på skift, kan man altid have friske skud sæsonen igennem. Purløg sår sig selv, og invaderes yderst sjældent af ukrudt, ligesom den sjældent får sygdomme.

Purløg stiller ikke de store krav til jordbunden. Den må gerne stå i fuld sol, men længere tids tørke vil give visne og kedelige skud. Vand derfor i tørre perioder.

Om vinteren kan man tage en lille blok ind i vindueskarmen i en potte. Det varer ikke længe, inden den begynder at levere friske grønne blade.