Frøavl af pastinak

Pastinak, Pastinaca sativa L., tilhører skærmplantefamilien, Apiaceae (tidligere Umbelliferae).

Pastinak har en lang historie, men til nogen forvirring synes den tidlige danske litteratur at blande beskrivelser af gulerod og pastinak. Med sikkerhed er pastinak dog beskrevet i midten af 1600 tallet, men den har muligvis været kendt før. Også i tidlige udenlandske værker er der tvivl om, hvorvidt beskrivelser gælder pastinak eller gulerod.

Pastinakkens oprindelse kendes ikke med sikkerhed, men der er fundet spor i arkæologiske udgravninger i Shweiz og det sydlige Tyskland. Det er heller ikke kendt, hvornår den er taget under kultur, men den har været ret udbredt i romerriget.

Dyrkning til frøavl

Pastinak er en toårig rodfrugt. Den dyrkes det første år som til spisning. Den er meget hårdfør, og kan overvintre i jorden på voksestedet. Hvis der kommer usædvanligt strenge frostperioder, hvor jorden ikke er snedækket, kan der overdækkes med halm eller granris for en sikkerheds skyld, men ellers er ingen forholdsregler nødvendige.

Hvis nogle rødder går i stok første år, må de fjernes, da det ikke er ønskværdigt at avle videre på denne egenskab.

Andet år blomstrer pastinakken med smukke gule små blomster i juli-august, og udvikler store skærme med hundredvis af frø i løbet af efteråret.

Bestøvning og isolation

Pastinak kan krydsbestøve med andre pastinaksorter. I Danmark findes pastinak vildtvoksende hist og her i Jylland og på Fyn, mens den er mere almindeligt udbredt i resten af landet.

Anbefalet isolationsafstand er afhængig af kilder fra så lidt som 100m til 1½ km. Sikkert er det dog, at mange af de insekter, der besøger pastinakblomster, kan flyve noget længere end 100 meter. Formodentlig giver ½ km. som anbefales i blandt andet [1,68] en rimelig sikkerhed.

Pastinak har tvekønnede blomster, men er ligesom en række andre i skærmplantefamilien afhængig af insekter til bestøvning, fordi pollen frigives for sent til at bestøve støvfanget i samme blomst. For at bevare en sort gennem generationer, er det vigtigt at have et tilstrækkeligt antal rødder til frøavl. Visse kilder nævner, at man bør man have mindst 16 rødder til frøavl[1], men det er muligvis i underkanten. Generelt gælder for skærmplantefamilien, at jo flere rødder, man har, jo bedre er det.

Hvis der er vilde pastinakker i nærheden, hvis andre i nærheden avler frø af en anden pastinaksort, eller hvis man avler frø af mere end en pastinaksort, må man dyrke i bure af insektnet. Husk da at håndbestøve eller indsætte insekter i buret til bestøvning.

Høst og lagring af frø

Når frøene er modne, bliver de smukt brune. Man kan eventuelt klippe skærmene af, efterhånden som de modnes, så der ikke går for mange frø på jorden.

Skærmene eftertørres inde, inden frøene rystes og nuldres af.

Frøene opbevares tørt og køligt i papirsposer eller lufttætte beholdere.

Pastinakfrø bevarer ikke spireevnen ret længe. Man skal ikke regne med at kunne gemme frøene mere end to år, og selv da kan man se en nedsat spireevne i forhold til året før.

Pastinak
Videnskabeligt navn: Pastinaca Sativa L.
Familie: Apiaceae (tidligere Umbelliferae)
Svensk: palsternacka, norsk: pastinakk, engelsk: parsnip, tysk: pastinake, fransk: pastenaque, italiensk: pastinaca,

Læs eventuelt også:

Høst og opbevaring af frø
Udvælgelse og isolation

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[68] Avl af havefrø

Mariehøne i pastinak
Mariehøne på jagt i pastinakkens frøstand.

Insekt i pastinak
Pastinak bestøves af mange forskellige insekter.

Pastinak frøstand
Endnu grøn skærm med pastinakfrø.

Moden pastinak frøstand
Skærm med modne pastinakfrø klar til høst.

Pastinak frø
Med 20 planter har man frø til hele nabolaget.

'
 

© Copyright 2004-2006, Gourmethaven. Oprettet: 28. August 2004. Senest revideret: 4. November 2006.

15 online
free counters