Frøavl af vinterkarse

Vinterkarse tilhører de korsblomstrede, Cruciferae, og er et godt tilskud til salatskålen med sin lidt skarpe smag.

Der findes to slags vinterkarse, almindelig vinterkarse, Barbarea vulgaris, og langskulpet vinterkarse, Barbarea verna. De fremtræder begge som en flad roset af blade, og minder i det hele taget meget om hinanden.

Almindelig vinterkarse har blade med op til 4 sideblade på hver side af bladstilken, mens langskulpet vinterkarse har flere sideblade. Endvidere kan den kendes på, at frøbælgen, eller skulpen, er længere hos langskuplet vinterkarse, den er mindst 5 cm. lang.

Både almindelig og langskulpet vinterkarse er toårige planter, der andet år får smukke gule blomster. Langskulpet vinterkarse blomstrer tidligere end almindelig vinterkarse.

Alle billederne på denne side er af langskulpet vinterkarse.

Dyrkning til frøavl

Vinterkarse sås om efteråret. Den gror fint, så længe det er frostfrit, og klarer udmærket vinterens strabadser.

Om foråret gror den godt til, og går snart i blomst.

Vinterkarse er nem at dyrke, og frøplanterne bliver kun omkring en meter høje.

Bestøvning og isolation

Vinterkarse er som andre korsblomstrede selvsteril og insektbestøvet. Vinterkarse kan krydsbestøve med langskulpet vinterkarse, Barbarea verna. Isolationsafstand er ½-1 km.

Høst og lagring af frø

Når planterne og skulperne er ved at være visne, kan man evt. tage dem ind for at tørre helt færdig, da mange af frøene ellers vil ende på jorden.

Frø af vinterkarse holder normalt god spireevne i mindst 4 år.

Læs eventuelt også:

Frøvejledninger: Udvælgelse og isolation
Frøvejledninger: Høst og opbevaring af frø
Dagens Grønt: Langskulpet vinterkarse
Dagens Grønt: Langskuplet vinterkarse blomst