Hvad er frøformering?

Om blomsterne og bierne
Når man ønsker at avle frø selv, er det nødvendigt at vide noget om, hvordan planter formerer sig, således at man kan bevare en sorts egenskaber gennem generationer.

Man skelner mellem 2 typer formering for planter. Den ene er vegetativ reproduktion, dvs. stiklingeformering eller kloning, som f.eks. når man planter et sideskud fra en tomatplante eller lægger knolde af kartofler. Den anden er seksuel reproduktion, dvs. frøformering, som f.eks. når man tager frø fra en tomat og senere sår dem. Denne folder omhandler kun seksuel reproduktion, og giver information om, hvordan forskellige typer planter bestøves på forskellig måde. Denne information er nyttig baggrundsviden, når man skal forstå, hvordan der avles frø af forskellige arter af grønsager.

Blomsternes anatomi

Der er nogen forskel på, hvordan forskellige planters blomster er udformet fysisk, men det er principielt de samme dele, der indgår.

I den hanlige del af blomsten finder vi støvdragerne. En støvdrager består af en eller flere støvtråde, som hver har en støvknap på spidsen. Den hunlige del af blomsten kaldes også for støvvejen, og består af støvfang, griffel og frugtknude. Frugtknuden består en eller flere frøanlæg. Populært kan man opfatte pollen som blomstens sædceller, og frøanlæggene som blomstens ægceller.

Når en blomst bestøves, foregår det helt enkelt ved at pollen transporteres fra den hanlige del af en blomst til den hunlige del af samme eller en anden blomst. Pollen overføres fra støvknappen til støvfanget f.eks. af tyngdekraft, vind eller ved insekters hjælp. Senere skal vi se nærmere på, hvordan det foregår for forskellige planters vedkommende. Når pollen modtages i støvfanget, dannes et pollenrør, som vandrer gennem griflen til frugtknuden, hvor frøanlæggene befrugtes. Frugtknuden udvikles senere til frugt eller bælg, og de befrugtede frøanlæg udvikles til frø.

Tvekønnede blomster

Tvekønnede blomster er blomster, der i samme blomst har både hanlige og hunlige dele. Planter med tvekønnede blomster omtales undertiden som hermafroditter. At en plante har tvekønnede blomster betyder ikke nødvendigvis, at den kan befrugte sig selv. Nogle tvekønnede kan, andre kan ikke. Et eksempel på planter med tvekønnede blomster er tomat, Solanum lycopersicum, gulerod, Daucus carota og havesalat, Lactuca sativa.

Enbo, sambo og tvebo, særbo

Nogle planter har blomster, der ikke er tvekønnede. Det vil sige, at nogle blomster er hanblomster, og nogle er hunblomster. Når en plante har blomster af begge køn på samme plante, kaldes den for en enbo. Eksempler på enboer er majs, Zea mays og agurker, Cucumis sativus. Enbo omtales undertiden også som sambo.

Når nogle planter kun har hunblomster, og andre kun har hanblomster kaldes planterne for tveboer. Et eksempel på en tvebo er asparges, Asparagus officinalis. Tvebo kaldes også for særbo.

Selvbestøvning og fremmedbestøvning

Selvbestøvning er når en blomst bestøves med pollen fra den samme blomst. Dette forekommer for mange planter med tvekønnede blomster, f.eks. ses det ofte hos mange sorter af tomat, havesalat og bønne, Phaseolus vulgaris. Når en plante selvbestøves, kaldes det for indavl. I mange tilfælde sker bestøvningen, mens blomsten endnu er lukket, men krysdbestøvning kan alligevel sagtens forekomme, hvis blomsterne besøges af insekter, der kan transportere pollen fra blomst til blomst.

Når blomster bestøves af pollen fra andre blomster er der tale om fremmedbestøvning. Det sker for både enboer og tveboer. Det forekommer også ofte hos tvekønnede blomster, både de som ikke kan selvbestøve, men også for de, som godt kan selvbestøve. Når planter fremmedbestøves, kaldes det for udavl.

Selvfertil og selvsteril

En plante, som kan selvbestøve er selvfertil, hvis selvbestøvningen kan ske med succes, så der dannes spiringsdygtige frø Med en selvfertil sort behøves normalt ikke særlig mange planter for at bevare en sort, og i princippet kan man videreføre en sort ud fra blot et enkelt frø (hvis ellers man er heldig), men det anbefales at altid have flere planter. Eksempler på selvfertile planter er mange sorter af tomat, bønne og havesalat.

Anderledes forholder det sig med selvsterile sorter. Nogle sorter kan simpelt hen ikke befrugte sig selv. Andre kan godt befrugte sig selv, men hvis det sker, vil sorten degenerere i løbet af en eller få generationer. For disse typer planter er det nødvendigt at blomsterne fremmedbestøves for at kunne videreføre sorten. For at vedligeholde en selvsteril sort kræves generelt et større antal planter. Det kan være forskelligt fra art til art, f.eks. kræves mindst 16 planter for gulerod. Et andet eksempel på en selvsteril planter er kål, Brassica oleracea.

Insektbestøvning og vindbestøvning

Insektbestøvning er det, der sker, når et insekt transporterer pollen fra støvknap til støvfang. Nogle planter kan kun bestøves ved hjælp af insekter, som f.eks. gulerod og agurk. Andre kan både selvbestøve og blive insektbestøvet som f.eks. havesalat og peberfrugt, Capsicum annuum.

Når pollen transporteres med vinden fra støvknap til støvfang, kaldes det vindbestøvning. Pollen fra vindbestøvede planter kan ofte transporteres flere kilometer med vinden, fordi pollenpartiklerne er så lette. Eksempler på vindbestøvede planter er majs og rødbeder, Beta vulgaris.

Frøægte sorter og F:1 hybrider

Når en sort af planter ved naturlig bestøvning producerer frø, der giver planter med samme karakteristika som forældrene, kaldes en sort for frøægte. Rigtig mange gamle sorter og mange nyere er frøægte, og er dermed gode for hjemmefrøavleren at vælge til at avle på. Man skal huske, at selvom en plante er frøægte, så er det stadig nødvendigt at sikre sig, at der ikke forekommer krydsbestøvning med andre sorter. En sort kan være frøægte, hvad enten der er tale om selvbestøvning, insektbestøvning eller vindbestøvning, og hvad enten der er tale om enbo, tvebo eller tvekønnede blomster.

Når en sort bestøves med pollen fra en anden sort, fremkommer en krydsning. En F:1 hybrid er en første generations krydsning. En F:1 hybrid er forskellige fra begge sine forældre, idet den bærer gener både fra sin far og sin mor. Hvis man dyrker frø fra F:1 hybriden, vil man som regel få meget varierende afkom. Udfaldet afhænger meget af hvor mange gener, der er forskellige hos faderplanten og moderplanten. Nogle planter vil ligne moderplanten, nogle vil ligne faderplanten, og måske vil nogle blive som F:1 hybriden, og endelig kan der blive mange variationer af forskellige egenskaber hos moder- og faderplanten. Resultatet er som regel temmelig uforudsigeligt, og medmindre man er indstillet på at eksperimentere, må avl på frø af en F:1 hybrid frarådes.

Mange sorter af almindelige grøntsager udbydes i dag som F:1 hybrider. Producenten krydser som regel to rendyrkede og ret forskellige sorter med hinanden. Det, der tilstræbes, kan f.eks. være at opnå en sort, der giver større udbytte, større eller mere ensartede frugter, resistens overfor sygdom og skadedyr eller modenhed af afgrøden på samme tid. Processen med at fremstille F:1 frø er ofte arbejdsintensiv, hvorfor en pose F:1 frø er dyrere og indeholder færre frø end en pose frøægte frø.

Udbudet af F:1 sorter er steget i takt med at antallet af frøægte sorter er faldet. Om man kan lide F:1 frø eller ej er en personlig sag, men ofte kan det være svært at overbevise sig selv om, at forskellen i pris virkelig modsvares af tilsvarende forskelle i kvalitet i forhold til de kendte frøægte sorter. Og ofte er nogle af de egenskaber, der tilstræbes, ikke attraktive for den private haveinteresserede.

Læs eventuelt også:

Hvorfor avle frø selv?
Høst og opbevaring af frø
Udvælgelse og isolation

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[2] Frøavl til husbehov
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[13] Køkkenhaven - den grønne arv
[14] The Heirloom Gardener
[31] Seed Sowing and Saving
[39] Growing Unusual Vegetables

Ají Amarillo blomst
Tvekønnet blomst. Ají Amarillo (Capsicum baccatum).

Hunblomst. Karela (Momordica charantia L.)
Hunblomst. Karela (Momordica charantia L.)

Svirreflue i gulerodsblomst
Insektbestøvning. Svirreflue i gulerodsblomst.

 

© Copyright 2007-2014, Gourmethaven. Oprettet: 12. Februar 2007. Senest revideret: 21. Februar 2014.

7 online
free counters