Udvælgelse og isolation
Bevarelse af et arvestykke
Planter er levende organismer. Derfor kan man ikke konservere og gemme en grøntsagssort på samme måde, som museer bevarer forskellige gamle effekter. Til stadighed må man dyrke planterne og høste frø af dem. Når man gør det, må man være opmærksom på en række forskellige forhold for at bevare planterne.
En sort af en bestemt grøntsag er karakteriseret ved at have en række egenskaber. Det kan være knyttet til f.eks. hvilken størrelse, farve, og form grøntsagen har, hvor godt den tåler kulde eller varme, om den trives godt med fugtig eller tør jord, fed eller mager jord, lys eller skygge. Eller det kan være, om den udvikles tidligt eller sent, og om den er modstandsdygtig overfor bestemt skadedyr eller sygdomme. Og det kan være, hvordan den smager og lugter, og hvilken konsistens den har. Når man avler frø af en bestemt sort af grøntsager, er det vigtigt hele tiden at have sortens renhed i tankerne med hensyn til alle de egenskaber, der knytter sig til lige netop den sort.
Derfor må man for det første til stadighed udvælge de planter til frøavl, som er karakteristiske for den enkelte sort, og undlade at tage frø af andre planter (men man kan stadig spise dem). For det andet må man træffe foranstaltninger, der sikrer, at en sort ikke gennem krydsbestøvning får blandet gener med en anden sort eller art.
Udvælgelse
Når planter frøformeres, opstår ofte små spontane variationer af sorten, som gør en plante lidt forskellig fra sine forældre og søskende, ganske som søskende, der er børn af samme far og mor ikke er ens hos menneskene. Man kan se, at de er i familie, men de er ikke helt ens. Frøformerede planter er nemlig ikke eksakte kloner af deres forældre – generne er blandet en smule forskelligt for hvert enkelt individ.
Hvis udgangspunktet er at bevare en sort, er det derfor vigtigt til stadighed at udvælge de for sorten mest karakteristiske planter til frøavl. Så alle eksemplarer, der udviser ikke typiske egenskaber må spises inden de går i blomst, ligesom planter, der angribes af sygdomme eller skadedyr, eller som ikke gror så godt, må kasseres til frøavl.
Udvælgelsen af planter kan foregå på forskellige tidspunkter. Nogle afvigelser kan man f.eks. se allerede mens planterne er små, mens andre først afsløres efterhånden og evt. først når planten går i stok.
En anden sag er så, at man måske er på jagt efter planter med en bestemt egenskab, og at man så bevidst kan udvælge eksemplarer, der viser tendenser i retning af lige netop denne egenskab. Blot skal man være klar over, at så bevarer man ikke en sort, men forsøger at skabe en ny.
Isolation
Nogle slags planter er selvbestøvende og meget lidt tilbøjelige til at krydsbestøve. Denne type afgrøder er nemme at håndtere for hjemmefrøavleren. Afgrøder, der kan vindbestøves eller insektbestøves, kræver særlige foranstaltninger for at forhindre at pollen fra andre sorter får mulighed for at befrugte og dermed bringe fremmede gener ind i næste generation. Det, man typisk må gøre, er at adskille den sort, man avler frø af fra andre vækster i blomst, som den kan krydsbestøve med. Denne adskillelse kan enten være i form af afstand eller i form af en fysisk barriere som f.eks. insektnet eller fleece.
Isolation med afstand eller tid
Når man høster frø af planter, der kan bestøves ved hjælp af vind eller insekter, er en metode til at sikre sortens renhed at sørge for, at der ikke er andre planter i nærheden, som kan bestøve ens blomster, og som går i blomst på samme tidspunkt som ens egen.
Man skal være opmærksom på, at nogle insekter nemt kan transportere pollen en kilometer, og at pollen fra nogle vindbestøvede planter kan føres flere kilometer med vinden. Desuden kan nogle almindelige havegrøntsager krydsbestøve med vækster, der findes vildt i naturen. Derfor kan det være en svær opgave at sikre sig mod krydsning ved at holde afstand.
Hvis man ønsker at avle frø af flere forskellige sorter af en bestemt art, f.eks. to forskellige slags kål, kan det være svært at undgå at de blomstrer på samme tid. Man kan så den ene sort tidligt og den anden sent, men det danske klima gør det vanskeligt at nå mere end et hold frø hvert år for de fleste afgrøders vedkommende. Derfor kan man overveje andre metoder.
Isolation med bure eller indpakning
Man kan sikre sig mod krydsbestøvning ved at isolere planter i blomst med en fysisk forhindring. Det kan f.eks. være en blomsterstand, der pakkes ind med fleece eller et antal planter, der sættes i bur. Dvs. at der bygges en kasse af fleece eller insektnet rundt om planterne, inden de går i blomst.
Man skal være opmærksom på en række forhold:
Isolation, hvor den enkelte plante eller den enkelte plantens frøstand pakkes ind, er kun en mulighed for selvbestøvende planter.
Når selvsterile planter isoleres, er det nødvendigt at isolere et antal planter i samme afskærmning for at sikre bestøvning.
Hvor der er tale om insektbestøvede planter, må maskerne i buret være så fine, at ingen insekter, der besøger denne afgrøde, kan komme igennem. Og det er nødvendigt at indføre insekter i buret, som kan varetage bestøvningen. Til mange afgrøder kan der anvendes fluer, som kan udklækkes fra maddiker købt i en fiskeudstyrsforretning. Alternativt kan bestøvningen foretages manuelt, men det kan være en krævende proces, og metoden giver ikke altid tilfredsstillende bestøvning.
Hvor der er tale om vindbestøvede planter, skal det materiale, der bruges til indpakning ofte være nærmest uigennemtrængeligt for luft, for de fleste pollenpartikler for vindbestøvende afgrøder er ganske små. Her er det også nødvendigt at kompensere for manglende vind – f.eks. ved at ryste planterne i buret, så pollen kan frigives.
Læs eventuelt også:
Hvorfor avle frø selv?
Hvad er frøformering?
Høst og opbevaring af frø
Udvælg gulerødder
Litteratur om emnet:
[1] Back Garden Seed Saving
[2] Frøavl til husbehov
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[13] Køkkenhaven - den grønne arv
[14] The Heirloom Gardener
[31] Seed Sowing and Saving
[39] Growing Unusual Vegetables