Kernebider, Kærnebider

Kærnebider, eller kernebider, som den også staves, er temmelig almindelig i Danmark, bortset fra i den vestlige del af Jylland. Den ses dog sjældent, da den er ret sky.

Kærnebider lever mest i løvskov, og opholder sig helst højt over jorden. Den gæster haverne om vinteren, når det kniber med føden. Kærnebider foretrækker kirsebærsten, men tager også kærner eller frø fra f.eks. blomme, mirabelle, bøg, ahorn, slåen, hæg og tjørn.

Man ser den som en sjælden gæst ved foderbrættet, hvor den gerne spiser solsikkefrø. Her hos os har vi kun set kærnebide nogle få gange. Når kærnebideren kommer til foderbrættet, flygter de andre småfugle med det samme, og vender først tilbage igen, når kærnebideren er færdig.

Kærnebideren har et meget kraftigt næb.

Kærnebideren kendes nemt på det store, kraftige næb, der er meget velegnet til at knække kærner. Halsen er kort og kraftig. Den 19 cm. lange finke er kraftigt bygget og har en kort hale. Den er brunlig med et gråt bånd over nakken. Den har et sort felt foran øjnene og på hagen. Vingerne er sorte med et hvidt bånd. Han og hun er næsten éns, men hunnen har mere afdæmpede farver.

Kærnebider Videnskabeligt navn: Coccothraustes coccothraustes. Familie: Finker, Fringillidae. Størrelse: 19 cm. Udseende: Kraftigt bygget, stort, kraftigt næb, tyk hals. Brunlig med et gråt bånd over nakken. Den har et sort felt foran øjnene og på hagen. Vingerne er sorte med et hvidt bånd. Udseende, hun: Som han, men mere afdæmpede farver Føde: Kærner eller frø fra kirsebær, blomme, mirabelle, bøg, ahorn, slåen, hæg og tjørn Rede:I grenkløft i høje løvtræer Æg: 4-6 æg, 1 kuld. Rugetid: 12-13 dage Redetid: 12-13 dage

Læs eventuelt også:

Dompap
Grønirisk
Stillits, stillids
Bogfinke
Snedriver i haven

Kærnebideren kommer til foderbrættet.

Kærnebideren spiser meget kirsebærsten og lignende, men kan også spise et par solsikkefrø.

Kærnebideren er ikke glad for selskab på foderbrættet.