Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Havens fugle
Havens fugle
Hjemmelavede foderkugler
Blåmejse
Bogfinke
Dompap
Grønirisk
Grønsisken
Halemejse
Jernspurv
Kernebider, Kærnebider
Kvækerfinke
Musvit
Rødhals
Sjagger
Solsort
Stillits, stillids
Stor gråsisken
Tyrkerdue

Hjemmelavede foderkugler

Vi har ofte fodret med de såkaldte mejsebbolde - de små grønne plasticnet fyldt med en blanding, der skulle være perfekt til havens vilde fugle.

Desværre har vi ofte iagttaget, at foderkuglerne tilsyneladende ikke har fuglenes store interesse. De kan hænge adskillige uger uden at der bliver spist nævneværdigt af dem.

Nu har vi prøvet at lave nogle luksus foderkugler selv. Det er en hyggelig beskæftigelse, hvor børnene sagtens kan være med, men pas på med det smeltede fedt.

Ingredienser til mejsebolde
Fuglefoderkugler kan fremstilles af fedt samt solsikkefrø, hampefrø, hirse, rosiner, havregryn og nødder.

Luksus fuderkugler
  • Fedt
  • Hampefrø
  • Solsikkefrø
  • Hirse
  • Havregryn
  • Rosiner
  • Jordnødder

Fremgangsmåden er enkel. Smelt fedtet meget langsomt - det skal ikke være varmere end at det lige netop smelter. Bland derefter alle ingridienserne i. Der skal temmelig meget fyld i, måske 4-5 gange så meget som fedt.

Denne gang brugte vi palmin, da det var den type fedt, vi lige kunne finde i det lokale supermarked. Ellers kan man også bruge solsikkemargarine, svinefedt eller oksetalg. I den kolde tid, er det fint at bruge noget relativt blødt fedt. Når det er varmere, er det mest hensigtsmæssigt at bruge stivere fedt som f.eks. oksetalg, da det ikke så nemt smelter i solen.

De forskellige slags frø, vi har brugt, er valgt ud fra, hvad der er fuglenes favoritter. Der kan varieres på mange måder, men lad være med at spare for meget af det gode, som mange af producenterne af mejsebolde tilsyneladende har ladet sig friste til.

Rosinerne er gode, men der kan også sagtens bruges andre former for tørret frugt. Jordnødderne kan erstattes med andre nødder, faktisk foretrækker mange fugle hasselnødder, men de er ofte ret dyre, og jordnødderne har et fint indhold af protein og fedt.

Bemærk, at såvel fedt som jordnødder naturligvis ikke må være hverken saltet eller krydret.

Gryde med blanding til hjemmelavede mejsebolde
Fedtet smeltes langsomt, og alle ingredienserne kommes i.

Lad massen køle af i gryden, til den næsten begynder at stivne. Derefter fyldes blandingen i hvad man nu har af kokosnødder og urtepotter med snor i. Man kan også bruge plastic drikkeglads som støbeforme, og bagefter putte det "kuglerne" i de beholdere af trådnet, der er beregnet til mejsebolde.

Vær opmærksom på, at valget af fodringsmetode i mange tilfælde også er et valg, der bestemmer, hvilke fugle, der kan spise med. F.eks. er der stort set kun de forskellige mejser, der kan spise af urtepotter og kokosnøddeskaller, der hænger på hovedet i en snor. De fleste småfugle kan også spise fra trådnet-beholderne, men mange foretrækker at sidde på en gren og spise. Opfat derfor foderkuglerne som et supplement til foderbrættet mere end et alternativ.

Læs eventuelt også:

Havens fugle
Knækko og Milo

  • Blåmejse spiser fra kokosnød.
    Halve skaller fra kokosnød er perfekte til fuglefoder.
  • Blåmejse spiser fra urtepotte
    En urtepotte i snor fyldt med foderblandingen
  • Blåmejser og skovspurv
    Det er ikke kun mejserne, der har glæde af de hjemmelavede foderkugler. Her har to blåmejser fået selskab af en skovspurv.