Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Dagens grønt
Grønt hver dag







Hvidmelet gåsefod
Dagens grønt 30. maj

Hvidmelet gåsefod

Dagens grønt hvidmelet gåsefod, Chenopodium album, kan indtages rå i mindre mængder som tilskud til salat. Smagen er lidt i retning af ærteskud, men læs lige det hele, inden du går i gang.

Hvor er det en skam, at man ikke bare kan spise løs, heller ikke hvis man tilbereder den som spinat. Ærgerligt, for den er egentlig ret lækker, og så vokser den som ukrudt! Nå ja, det er jo også det, den er.

Brug unge skud og små blade i begrænsede mængder. Brug den ikke i sollys, plantens saft kan gøre huden fotosensibel.

Advarsel

Pas på, at du ikke forveksler hvidmelet gåsefod med andre gåsefodsarter eller mældearter.

Hvidmelet gåsefod kan kendes fra andre gåsefodsarter på de rødlige bladfæster. Mældearter har blade modsat nederst på stænglen, mens gåsefodsarterne har spredte blade.

Fødevarestyrelsen skriver blandt andet dette om hvidmelet gåsefod:

Bladet indeholder oxalsyre og dets salte, oxalater, er på linje med eller højere, end hvad der findes i spinat og rabarber. Mængden af oxalsyre kan reduceres ved kogning eller ved at tilsætte calciumsalte (fx produktet Nonoxal) til maden under tilberedning.

Bladet indeholder desuden nitrat. Derfor bør planten helt undgås i mad til spædbørn fra 4-5 måneder og bør kun udgøre en mindre del (maksimalt en tiendedel) af de grøntsager, der serveres til småbørn i alderen 6-12 måneder.

Pga. af både indholdet af oxalsyre, nitrat og plantens fotosensibiliserende effekt, bør planten kun anvendes i små mængder, og man bør ved indtagelse være opmærksom på ikke at opholde sig i sollys. Anvendelse i mængder som kål eller spinat vurderes ikke at være sundhedsmæssigt acceptabelt.

  • Hvidmelet gåsefod
    Hvidmelet gåsefod kendes blandt andet på det rødlige bladfæste.