Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Dagens grønt
Grønt hver dag












Skovløg yngleløg
Dagens grønt 16. juni

Skovløg, yngleløg

Skovløg Allium scorodoprasum nyder stor popularitet i Gourmethaven. Det er simpelt hen planten, der bliver ved med at give. Alt på skovløg kan spises. Desuden passer løgene selv arbejdet med formering, hvis man lader nogle af yngleløgene blive siddende. Når stænglerne knækker, falder de små bundter ned på jorden, og bare rolig, der er helt sikkert nogle af dem, der finder ud af at gro helt af sig selv.

Hvis du synes bedre om, at dine afgrøder står på række, kan du bare selv plukke og sætte.

Dagens grønt er skovløgenes yngleløg. I ½-1 meters højde, i toppen af stokken, sidder et lille bundt små løg. Høst dem, når de er helt friske, for senere på sæsonen kommer der tør skal på yngleløgene, ligesom på almindelige løg. Der er altså ikke ret meget sjov ved at skrælle en håndfuld 3-5 mm. store løg.

Smagen er, ikke overraskende, som løg. Pil bundterne af yngleløg fra hinanden. Brug dem f.eks. til at drysse i salatskålen eller til at peppe en kartoffelsalat lidt op, for såvel smags som syns skyld.

Skovløg yngleløg på kartoffelsalat
Kartoffelsalaten er blevet peppet lidt op med et drys yngleløg fra skovløg.

Læs eventuelt også:

Skovløg
Skovløg, blade
Skovløg, løg
Skovløg, blomster