Sofabordets glæder

Jeg har været til frøsamlermøde. Sådan et møde med andre aktive frøsamlere i foreningen frøsamlerne. Et møde, hvor vi aftalte foreningsaktiviteter, snakkede frø og spiste veltillavet frøsamlermad. Det var som sædvanlig en hyggelig og givtig oplevelse. Men - indrømmet - også af og til en kende pudsig. Inden mødets start kunne man f.eks. iagttage dette:

På det fine gamle sofabord hos værten var der placeret en lille pakke skalotteløg. Og ikke andet. Den lå bare der, helt alene, sådan lidt forskudt for midten og en anelse på skrå.

Efterhånden som frøsamlerne kom ind i stuen, undertegnede inklusive, styrede de målrettet hen til bordet for at hånd-se pakken, hvorpå der kom højlydte udbrud som hold da op, og wauw eller nej, hvor sjovt.

Set udefra må det have været et aldeles besynderligt optrin. Én ting er, at der muligvis kan være et mindre forklaringsproblem om hvad en pakke løg har et gøre på sofabordet. Men mest påfaldende var, at gæsterne efter tur nærmest kastede sig over pakken med løg. Ikke med undrende spørgsmål som hvorfor i alverden ligger der en pakke løg her? eller lignende, men med begejstrede udbrud.

Det specielle ved skalotteløgene er såmænd blot, at de er røde. Det er ikke helt almindeligt her i landet, og frøsamlere har et sikkert øje for den slags (de samler jo også på kloner).

Som værtens frue på et tidspunkt venligt bemærkede med et glimt i øjet: I er altså skøre! Hun synes, vi er en flok nørder, men ellers er vi vist hyggelige nok.

Løgene var købt i Irma, og stammer fra Skiftekær Økologi, en økologisk gård på Tåsinge. Hvor er det dejligt at folk efterhånden får øjnene op for at løg ikke bare er løg, og gulerødder ikke bare er gulerødder. Der er så mange forskellige slags!

P.S. Behøver jeg at skrive det....? Selvfølgelig smuttede jeg forbi en Irma ved først givne lejlighed og købte en portion selv.