Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Årets gang arkiv
Hjemme-fitnesscenter
Tilladt at bytte frø
Frøpolitik, forædling og trætop
Snart lovligt at bytte frø
Miljøvenlige plastiklåg?
Børnearbejde
Foderkugler til alle
Brudstykker af en landsbys havehistorie
Frøsamlernes Jubilæum
Se det fra sneglens side
Patent på arvestykker?
Nytårschili og økologiens venner
Historien om Nikolay Vavilov
Haven i Hune
En duft af skovbund
Hvem ejer den genetiske arv?
Knækko og Milo
Alle gode gaver
Frøsamlere i Holstebro
Snedriver i haven
Figenbladet
Karens hus
Urtehave i køkkenet
Tomatskoven
Frøsamlere og frøsnappere
Først skal træet vises
Så gik det år
Frøkursus og "julesalat"
Vintersalat
Millioner til sortsbevarelse
Æbletyveri
Hakke, skovl og spade
Ukrudt eller braklægning?
Byens bedste kompost
RSS feed på gourmethaven
Sneglejagten er gået ind
Hurra, jeg er millionær!
Godt man ikke er en ko
Sne - det rejser vi da efter
Ikke en frøhandel
Countdown 2010, biodiversitet
En produktiv dværg
Længe leve Kyoto-aftalen
En underlig kartoffel
Vinteren er på vej
Blå og bolchestribede chips
Rejehop og sjældne knolde
Sofabordets glæder
Suppestenen
Rødbeder er røde, eller....?
Det skulle forbydes
Permakultur og forundring
Flere dræbersnegle
Har vi dræbersnegle?
På kanten af Samsø
Rødbedebedet
Sov med ukrudtshajen
Ferie og fluer
Frilandshaven
Grundlovsmøde
Blade så store som A4-ark
Nu også på tysk
Transpirationsteorier
Rød måne og frøsnapperne
I sne står urt og bil i skjul
Tomater og containerskibe
Gensplejsning i baghaven
Godt nytår!
Køkkenhave under juletræet
Glædelig jul
Julechili
Gulerødder på Ærø
Den første frost
Nyt og gammelt på nettet
Plukke gulerødder
Løgneren fra Umbrien
Frøsamler årsmøde 2006
Havedage i Den Gamle By
Vietnamesiske specialiteter
Skalotteløg-frø
Fluer og gamle gulerødder
Vandmangel
Fodringstid
Pariserkarotter
Rejsegilde
Pakken fra Prag
Træ, bold og cykler
Hønsefødder og gulerødder
For meget hæk
En regnvejsrdag
Aprilsnar
Nationalfarver
Plusgrader
Forsinket forår
Chili- og peberspirer
Frøsprederne
Den sidste peber
Gode bønner?
Julesne til nytår
Ragnarok
Det lange efterår
Kartoffelferie
Efterår
Zebra i drivhuset
Gemüseorkester
Våd sommer
100 meter hæk
Zigzagplante
Prøveflyvning
Alene hjemme
Økologisk græsplæne
Det summer af forår
Sent forår
Æggeblomme spires
Robot som havemand
Vinteren strenges
Vintervejr
Stormvarsel
Plantepinderegn
Glædelig jul!
1 års jubilæum
Når frosten kommer
Tre meter træstub
Radar i gourmethaven
Høst
En tosset musvit
Den største mejsekasse
Junglen i drivhuset
(driv)husdyr
Bladlus i drivhuset
Tanker om gensplejsning
Eksplosion i haven
Snevejr i juni
Rødder
Far planter gulerødder
Såtid
Årets første tomat
Foråret nærmer sig
Vinterstemning
Godt nytår!
Julestemning

Årets gang »

Lidt om rødder

Peber- og chiliplanter i mælkekartoner
Peber- og chiliplanter i mælkekartoner

Nu er de sidste peber- og tomatplanter plantet ud i drivhuset. Det er godtnok lidt koldt om natten endnu, men på et eller andet tidspunkt skal det jo gøres, og man skal også passe på, at planterne ikke bliver alt for ranglede. Tomatplanterne kan sagtens plantes dybt, hvis de er blevet lidt langbenede, men de bliver for besværlige at håndtere, og knækker nemt. Hvis det bliver for koldt om natten, må de gode gamle petroleumsvarmere findes frem, så det går nok endda.

Og det leder så tankerne hen på, at man skal passe på rødderne. Ikke ungerne. Dem skal man skam også passe på, men her tænker jeg på planternes rødder. For en lang række forskellige planter gælder den tommelfingerregel, at der er lige så meget under jorden, som der er over jorden.

Der er selvfølgelig forskel på planter, men som generel betragtning, er det ikke helt galt.

Når tomat- og peberplanterne tidligt i deres liv bliver for store til at være i såbakken, bliver de priklet over i mælkekartoner, hvor top og bund er skåret af. Om det så er kartoner fra fodformet økologisk mælk fra Sverige, eller om det er fra dansk monopolmælk, kan i den sammenhæng være lige meget. Kartonerne har samme mål. Det passer lige, hvis man tager en 23 liters legekasse fra Hammer Plast. I den er der plads til 20 mælkekartoner, og en fin sprække til at vande i i den ene ende.

I starten skal der ikke vandes så tit - måske en gang om ugen, men senere når planterne bliver større, der vandes med et par liter omkring hver tredie dag. Vandet fordeler sig fint i hele kassen, og suges op efter behov. Der er så meget jord, at man ikke behøver at checke vand hver dag.

Udplantningsplante

Den fremgangsmåde giver nogle gode, sunde udplantningsplanter med et meget veludviklet rodnet. Tænk engang på de udplantningsplanter, man køber i havecentre og planteskoler. Planterne ser som regen sunde og mørkegrønne ud, men hvordan skal der dog være plads til et ordentligt rodnet i sådan en bette potte? Et ordentligt rodnet er vigtigt for sunde planter, så man ikke behøver at gå og sjatvande hele tiden. Istedet skal man kunne fylde jorden ordentligt op med vand i god dybde, så planterne kan suge det op efterhånden, som der er brug for det.

Her er det måske på sin plads at nævne, at plantesække i kapilærkasser ikke lige er noget, der passer her i haven. Her dyrkes planterne i rigtig jord - også i drivhusene.

Jorden i drivhusene er forresten ikke blevet skiftet i over 10 år, bortset fra at der hvert forår tilføres et par centimeter velomsat kompost, som blandes ned i jorden. For at få plads til det, må der selvfølgelig fjernes et tilsvarende tyndt lag jord. Desuden gødes et par gange med et tyndt lag næsten omsat kompost.

Der har aldrig været sygdomme i tomaterne, men et par fugtige somre, har der været lidt skimmel i nogle af agurkerne og enkelte meget skimmel-følsomme chili- og pebersorter. Og hvert år har der været godt udbytte. Så alle de historier, om at jorden kan blive træt af at dyrke tomater i samme jord flere år i træk, er altså ikke slået igennem i gourmethaven endnu. Måske er det noget der er opfundet af dem, der sælger plantesække, kapilærkasser og drypvandingssystemer, eller måske går det bare godt her, fordi jeg ikke ved bedre.

  • Gode rødder
    Gode rødder
  • Musvit.
    Musvitterne har unger nu.
  • Perlehyacinth
  • Syren
  • Hestebønner og spinat
    Hestebønner og spinat er gode mellemafgrøder i kartoffelbedet.
  • Asparges og hvidløg
    Asparges og hvidløg.
6 online