Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Årets gang arkiv
Hjemme-fitnesscenter
Tilladt at bytte frø
Frøpolitik, forædling og trætop
Snart lovligt at bytte frø
Miljøvenlige plastiklåg?
Børnearbejde
Foderkugler til alle
Brudstykker af en landsbys havehistorie
Frøsamlernes Jubilæum
Se det fra sneglens side
Patent på arvestykker?
Nytårschili og økologiens venner
Historien om Nikolay Vavilov
Haven i Hune
En duft af skovbund
Hvem ejer den genetiske arv?
Knækko og Milo
Alle gode gaver
Frøsamlere i Holstebro
Snedriver i haven
Figenbladet
Karens hus
Urtehave i køkkenet
Tomatskoven
Frøsamlere og frøsnappere
Først skal træet vises
Så gik det år
Frøkursus og "julesalat"
Vintersalat
Millioner til sortsbevarelse
Æbletyveri
Hakke, skovl og spade
Ukrudt eller braklægning?
Byens bedste kompost
RSS feed på gourmethaven
Sneglejagten er gået ind
Hurra, jeg er millionær!
Godt man ikke er en ko
Sne - det rejser vi da efter
Ikke en frøhandel
Countdown 2010, biodiversitet
En produktiv dværg
Længe leve Kyoto-aftalen
En underlig kartoffel
Vinteren er på vej
Blå og bolchestribede chips
Rejehop og sjældne knolde
Sofabordets glæder
Suppestenen
Rødbeder er røde, eller....?
Det skulle forbydes
Permakultur og forundring
Flere dræbersnegle
Har vi dræbersnegle?
På kanten af Samsø
Rødbedebedet
Sov med ukrudtshajen
Ferie og fluer
Frilandshaven
Grundlovsmøde
Blade så store som A4-ark
Nu også på tysk
Transpirationsteorier
Rød måne og frøsnapperne
I sne står urt og bil i skjul
Tomater og containerskibe
Gensplejsning i baghaven
Godt nytår!
Køkkenhave under juletræet
Glædelig jul
Julechili
Gulerødder på Ærø
Den første frost
Nyt og gammelt på nettet
Plukke gulerødder
Løgneren fra Umbrien
Frøsamler årsmøde 2006
Havedage i Den Gamle By
Vietnamesiske specialiteter
Skalotteløg-frø
Fluer og gamle gulerødder
Vandmangel
Fodringstid
Pariserkarotter
Rejsegilde
Pakken fra Prag
Træ, bold og cykler
Hønsefødder og gulerødder
For meget hæk
En regnvejsrdag
Aprilsnar
Nationalfarver
Plusgrader
Forsinket forår
Chili- og peberspirer
Frøsprederne
Den sidste peber
Gode bønner?
Julesne til nytår
Ragnarok
Det lange efterår
Kartoffelferie
Efterår
Zebra i drivhuset
Gemüseorkester
Våd sommer
100 meter hæk
Zigzagplante
Prøveflyvning
Alene hjemme
Økologisk græsplæne
Det summer af forår
Sent forår
Æggeblomme spires
Robot som havemand
Vinteren strenges
Vintervejr
Stormvarsel
Plantepinderegn
Glædelig jul!
1 års jubilæum
Når frosten kommer
Tre meter træstub
Radar i gourmethaven
Høst
En tosset musvit
Den største mejsekasse
Junglen i drivhuset
(driv)husdyr
Bladlus i drivhuset
Tanker om gensplejsning
Eksplosion i haven
Snevejr i juni
Rødder
Far planter gulerødder
Såtid
Årets første tomat
Foråret nærmer sig
Vinterstemning
Godt nytår!
Julestemning

Årets gang »

Nu er det så-tid

Det er på høje tid at begynde at så nu i starten af marts. Mange af de tomat-, peber- og chilisorter, der senere skal plantes ud i drivhusene, har så lang udviklingstid, at det er nødvendigt at starte tidligt for at få modne frugter (og frø), inden det bliver for koldt til efteråret.

Men der er stadig lang tid, til der skal plantes ud, for i et uopvarmet drivhus må man være helt sikker på at vente, til faren for kolde nætter er ovre.

Der findes mange forskellige måder at så frø på. Og der findes mange forskellige systemer af såbakker. Nogle er gode, nogle er dårlige. Og naturligvis er smag og behag forskellig. Uanset system og metode, er det vigtigt, at temperatur og fugtighed er tæt på det optimale under hele fremspiringen, og mens planterne er spæde.

Her i Gourmethaven er en vigtig parameter i valg af system, at tingene skal kunne passe sig selv et stykke tid. For dels er "le Chef" en travl herre, som af og til er bortrejst i nogle dage, og dels er der ikke altid lige tid til at se til planterne hver dag, når arbejde og 3 børn skal passes. Og det er ubærligt, hvis et par dages fravær medfører en katastrofe. Der står alt for meget på spil.

I efterhånden mange år er valget faldet på Pindstrup Minikap 60, således også i år. Fordelen ved dette system er, at den nødvendige mængde vand til rummene i såbakken ved hjælp af en kapilærmåtte trækkes op fra et vand-reservoir under bakken. På den måde er det ikke nødvendigt at vande særligt ofte.

En anden positiv ting er, at bakken kan bruges år efter år, blot skal kapilærmåtten skiftes. Kapilærmåtter kan købes i metermål, og så kan man selv klippe ud - det er meget smartere end at købe en lille pose skræddersyede til en masse penge. Med en lille varmeplade under kapilærmåtten kan man sikre en god spiretemperatur. De fleste tomat og pebersorter har en god fremspiring ved 23-25 oC, og hvis bakkerne er placeret i stuetemperatur, giver varmelegemet lige nøjagtigt den ekstra varme, der skal til.

En såbakke har 60 rum. Det kan synes voldsomt, men hvis man gerne vil have mange forskellige slags planter, og hvis man gerne vil have et par planter at vælge imellem den dag, der skal plantes ud, så bliver der hurtigt fyldt 2-3 bakker op.

Hvis det er almindelige frø med god spireevne, kommer der 2 frø i hvert rum, og de mindste eller svageste planter bliver fjernet. Hvis det er nogle specielt sjældne frø, som der ikke er så mange af, kommer der kun et frø i hvert rum, og ikke alle frø i samme bakke. Hvis det er lidt for gamle frø eller frø, der erfaringsmæssigt spirer dårligt, kommer der måske 4 frø i hvert rum, men her er det vigtigt at fjerne overskydende planter hurtigt for at give plads til den, der skal overleve.

Så- og priklejord

Valg af så- og priklejord er et emne, der giver større og større kvaler. Begejstringen for Pindstrup Minikap smitter ikke af på alle deres sphagnum-produkter. Så- og priklejord fra havecentret er som regel findelt sphagnum tilsat kunstgødning. Nogle gange kan man være heldig at få naturgødet komposteret sphagnum. Men det er stadig sphagnum. Og sphagnum er højmose puttet på poser. Og nu er der snart ikke mere højmose tilbage i Danmark. Vi kan selvfølgelig bare sige "skidt med det", eller vi kan skynde os at frede resten, og så importere sphagnum østfra. Men føles stadig ikke rigtigt indeni.

Så derfor: Har du erfaring med et godt alternativ til sphagnum som så- og priklejord, så vær rar at sende en besked. Det kan f.eks. være information om, hvordan man selv kan lave et voksemedium, eller der kan være henvisninger om, hvor man kan købe andre og mere bæredygtige produkter.

Friske tomater

Tomatplanten, som midt i februar leverede årets første tomat, står og hygger sig i køkkenvinduet, og er her i begyndelsen af marts godt igang med produktionen. Flere blomstergrupper er nu ved at udvikle sig til små klaser med tomater.

Vi må nok erkende, at denne ene lille plante i køkkenvinduet ikke alene kan forsyne den 5 munde store familie med den nødvendige mængde tomater. Men sjovt er det da alligevel.

Husk forresten lige en ting, hvis du har en tomatplante til at stå inde: Det er en god ide lige at skubbe til planten eller blomsterne engang imellem. Ganske vidst er almindelige tomatblomster selvbestøvende, så de behøver ikke pollen fra andre blomster til bestøvning. Normalt sker bestøvningen, dvs. overførslen af pollen, inden blomsten åbner sig. Men det blæser sjældent særlig meget i en vindueskarm, og hvis ikke blomsterne får en smule hjælp til at ryste lidt pollen løs, er chancen for bestøvning ikke nær så stor, og så vil mange af blomsterne blot visne og falde af uden at danne frugter. Så gør det til en vane at give den et bette tjat en gang hver dag, når du kommer forbi.

Læs eventuelt også:

Årets første tomat
Tomat Rød pære

  • Nu er det tid at så peber og chili
    Nu er det tid at så peber og chili
  • Højmose med kunstgødning
    Højmose med kunstgødning
  • Tomater i vindueskarmen
    Tomater i vindueskarmen