Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Årets gang arkiv
Hjemme-fitnesscenter
Tilladt at bytte frø
Frøpolitik, forædling og trætop
Snart lovligt at bytte frø
Miljøvenlige plastiklåg?
Børnearbejde
Foderkugler til alle
Brudstykker af en landsbys havehistorie
Frøsamlernes Jubilæum
Se det fra sneglens side
Patent på arvestykker?
Nytårschili og økologiens venner
Historien om Nikolay Vavilov
Haven i Hune
En duft af skovbund
Hvem ejer den genetiske arv?
Knækko og Milo
Alle gode gaver
Frøsamlere i Holstebro
Snedriver i haven
Figenbladet
Karens hus
Urtehave i køkkenet
Tomatskoven
Frøsamlere og frøsnappere
Først skal træet vises
Så gik det år
Frøkursus og "julesalat"
Vintersalat
Millioner til sortsbevarelse
Æbletyveri
Hakke, skovl og spade
Ukrudt eller braklægning?
Byens bedste kompost
RSS feed på gourmethaven
Sneglejagten er gået ind
Hurra, jeg er millionær!
Godt man ikke er en ko
Sne - det rejser vi da efter
Ikke en frøhandel
Countdown 2010, biodiversitet
En produktiv dværg
Længe leve Kyoto-aftalen
En underlig kartoffel
Vinteren er på vej
Blå og bolchestribede chips
Rejehop og sjældne knolde
Sofabordets glæder
Suppestenen
Rødbeder er røde, eller....?
Det skulle forbydes
Permakultur og forundring
Flere dræbersnegle
Har vi dræbersnegle?
På kanten af Samsø
Rødbedebedet
Sov med ukrudtshajen
Ferie og fluer
Frilandshaven
Grundlovsmøde
Blade så store som A4-ark
Nu også på tysk
Transpirationsteorier
Rød måne og frøsnapperne
I sne står urt og bil i skjul
Tomater og containerskibe
Gensplejsning i baghaven
Godt nytår!
Køkkenhave under juletræet
Glædelig jul
Julechili
Gulerødder på Ærø
Den første frost
Nyt og gammelt på nettet
Plukke gulerødder
Løgneren fra Umbrien
Frøsamler årsmøde 2006
Havedage i Den Gamle By
Vietnamesiske specialiteter
Skalotteløg-frø
Fluer og gamle gulerødder
Vandmangel
Fodringstid
Pariserkarotter
Rejsegilde
Pakken fra Prag
Træ, bold og cykler
Hønsefødder og gulerødder
For meget hæk
En regnvejsrdag
Aprilsnar
Nationalfarver
Plusgrader
Forsinket forår
Chili- og peberspirer
Frøsprederne
Den sidste peber
Gode bønner?
Julesne til nytår
Ragnarok
Det lange efterår
Kartoffelferie
Efterår
Zebra i drivhuset
Gemüseorkester
Våd sommer
100 meter hæk
Zigzagplante
Prøveflyvning
Alene hjemme
Økologisk græsplæne
Det summer af forår
Sent forår
Æggeblomme spires
Robot som havemand
Vinteren strenges
Vintervejr
Stormvarsel
Plantepinderegn
Glædelig jul!
1 års jubilæum
Når frosten kommer
Tre meter træstub
Radar i gourmethaven
Høst
En tosset musvit
Den største mejsekasse
Junglen i drivhuset
(driv)husdyr
Bladlus i drivhuset
Tanker om gensplejsning
Eksplosion i haven
Snevejr i juni
Rødder
Far planter gulerødder
Såtid
Årets første tomat
Foråret nærmer sig
Vinterstemning
Godt nytår!
Julestemning

Årets gang »

Countdown 2010, biodiversitet

Én af dagens interessante nyheder var den, at Region Syddanmark og en række kommuner i regionen som de første i Danmark snart vil underskrive Countdown 2010 deklarationen om biodiversitet.

Det er IUCN (det Internationale Naturbeskyttelses Netværk), der står bag Countdown 2010. IUCN er et netværk for videnskabsfolk og eksperter fra offentlige og ikke-offentlige organisationer og NGO′er i 183 lande.

IUCN har hovedsæde i Schweiz og blev stiftet i 1948, så man kan sige, det er på tide, vi begynder at vise interesse.

Hvad er biodiversitet

Biodiversitet betyder variation eller mangfoldighed i naturen. Man kan tale om biodiversitet på flere niveauer. Diversitet indenfor en biotop, kaldes også for artsdiversitet, og udtrykker noget om mangfoldigheden og artsrigdommen på et bestemt levested, dvs. hvor mange og hvor forskellige arter af dyr planter og andre organismer, der lever på et bestemt sted. Øget artsrigdom betyder i nogle tilfælde øget konkurrence for den enkelte art, men i mange tilfælde betyder det bedre levevilkår, fordi forskellige arter kan indgå i balance med hinanden og udnytte hinanden.

Biodiversitet kan også betragtes i et større perspektiv, hvor man taler om variation i et større område, Det kan være landsdele, ø-grupper eller kontinenter. Her taler man om diversitet i et økosystem. Nogle arter er generalister, og kan leve på mange forskellige levesteder, mens andre arter er højt specialiserede og stiller meget specifikke krav til levested.

Endelig kan man tale om biodiversitet indenfor de enkelte arter, også kaldet genetisk diversitet. Jo flere gener, der er repræsenteret indenfor en bestemt art, jo større er den genetiske variation. Det er almindelig anerkendt viden, at jo større genetisk mangfoldighed, der er repræsenteret i en art, jo større chance har den for at overleve, når levevilkårene ændres på dens levested.

Er diversiteten i fare

Det er naturligt, at der over tid opstår nye arter, og at andre går til grunde. Det er en basal livsbetingelse, at efterhånden som levevilkårene ændres, vil der ske en tilpasning af de organismer, der lever der. Det grundlæggende princip i udviklingslæren er "Survival of the fittest", eller om man vil, naturlig udvælgelse.

Hvis vi ser på artsdiversitet og økosystem diversitet, er der stor grund til bekymring. Levestederne ændres hurtigt og drastisk på grund af menneskenes aktiviteter. Forskerne er noget uenige om, hvor alvorligt det ser ud, men over 10.000 arter uddør hvert eneste år. Det anslås, at et sted mellem 12 og 20 procent af alle levende arter er truet af udryddelse indenfor de næste 30 år

Også den genetiske diversitet, dvs, variationen indenfor de enkelte arter er truet. På det nære plan kender vi det f.eks. indenfor husdyrhold, hvor f.eks. læggehøns, slagtesvin og malkekøer koncentreres på få racer.

Også på plantefronten kender vi problemet. Én ting er, at selvom der findes mere end 50.000 arter af spiselige planter, kommer 90% af verdens fødevareforsyning fra mindre end 20 arter. Lige så alvorligt er det, at indenfor hver enkelt art er der betænkelig lille genetisk variation, enten fordi der kun anvendes få sorter, eller fordi de sorter, der anvendes, er meget nært beslægtede. Det gør afgrøderne meget sårbare ved sygdomsangreb og klimaændringer.

Målet med Countdown 2010 er at standse tabet af genetisk mangfoldighed inden 2010. Et mål, der næppe kan nås med den spæde opbakning, der i øjeblikket er på området. Vi må håbe, at Region Sydjyllands tiltrædelse af Countdown 2010 deklarationen bliver mere end blot pæne ord, og vi må håbe, at andre vil følge trop.

Solsorte rede med æg
Værn om havens fugle. Sørg for gode redemuligheder.

Biodiversitet i baghaven

Hvad kommer det dig ved, og hvad kan du gøre ved det?

Du kan gøre stor forskel. Først og fremmest kan du selvfølgelig ved næste valg stemme på de politikere, der har en fornuftig holdning til fødevarepolitik, miljø og naturpleje. Men helt konkret kan du gøre en masse derhjemme i køkkenet og baghaven.

Du kan sørge for, at din have er et godt levested for mange forskellige dyr og insekter. Spar på giften og tænk på miljøet. Du kan sørge for, at du har mange forskellige planter i haven. Både forskellige arter og forskellige sorter indenfor hver art. Vælg planter, der vokser godt sammen. Vælg planter, der tiltrækker nyttedyr. Vælg planter, der klarer sig godt uden brug af gift. Og frem for alt: vælg en masse forskelligt.

Find frøkatalogerne frem. Hjælp med til at bevare de gamle sorter ved at købe dem fremfor moderne F1-hybrider. Find sammen med andre med samme interesse, f.eks. i Foreningen Frøsamlerne. Avl selv frø af de gamle sorter.

Køb ind med omtanke. Interesser dig for, hvilken sort, dine nykøbte pose gulerødder er. Spørg slagteren, hvilken race, bøffen kommer fra. Vælg kvalitet med navn på i stedet for anonym masseproduktion.

Bare kom i gang. Der er masser, du kan gøre. Sammen kan vi gøre en forskel. Men skynd dig, nedtællingen er startet for længe siden....

Læs eventuelt også:

Hvorfor avle frø selv?

Litteratur om emnet:

[15] Biodiversity

  • Flue på bladbedeblad
    Sørg for, at din have er et godt sted for insekter.
  • Et udvalg af tomater.
    En tomat er ikke bare en tomat. Der findes mange gode, gamle sorter.
  • Et lille udpluk af de mange forskellige gulerødder, der findes
    Et lille udpluk af de mange forskellige gulerødder, der findes.
  • Kurv med rødbeder
    Rødbeder er da røde, er de ikke? Nej, ikke altid!