Frøsamlerkursus på Kullerup

Frøkursus og "julesalat"

Somme tider flyver tiden afsted. Nu er det allerede næsten en måned siden, der var frøkursus i foreningen frøsamlerne.

Som sædvanligt var det en vældig hyggelig oplevelse, hvor der ikke blot blev lejlighed til at lære lidt nyt om at samle frø, men også til at snakke om den fælles passion og - ikke mindst til at bytte frø.

Frøkurset fandt sted i hyggelige omgivelser på Kulleruphøjskolen i nærheden af Nyborg. På Kullerup er der ofte arrangementer om spirituelle emner, men der var også plads til at vi kunne holde vores mere jordnære kursus der. Atmosfæren er utrolig behagelig og afslappet - perfekt til en gruppe som frøsamlerne. Oven i købet blev vi beværtet med lækker økologisk, vegetarisk mad. Der blev virkelig kræset for os!

Salat i potter i drivhuset

Hjemmedyrket salat til jul

Det ser ud til, at vi kan få lidt hjemmedyrket salat til jul. Salatplanterne, der for halvanden måneds tid siden blev pottet og stillet ind i drivhuset, har det godt.

I lang tid skete der ikke så meget. Salatplanterne voksede næsten ikke, men lidt efter lidt er de begyndt at tage ved. Nu kan man næsten se dem vokse, hver gang der er en solskinsdag.

Salatplanterne står i det isolerede drivhus, som stadig er frostfrit, så der er håb om, at vi kan få en pæn lille forsyning af hjemmeavlet salat vinteren igennem.

Læs eventuelt også:

Frøkursus Kullerup 2008
Frøhjørnet
Frøsamler vejledninger
Bobleplast i drivhuset
Salatskålen

Litteratur om emnet:

[5] Seed to Seed
[1] Back Garden Seed Saving
[40] Breed Your Own Vegetable Varieties
[3] The Seed Savers Handbook
[81] The Salad Garden
[55] Salad Gardens

Salat i potter i drivhuset

'
 

© Copyright 2008, Gourmethaven. Oprettet: 14. December 2008.

8 online
free counters