Årets første tomat

Her er årets første tomat. Der er ikke meget at prale af, men det er da meget godt midt i februar.

I efteråret, da den første frost kom, blev topskudet kappet af en Red Pear, og plantet i en halvstor potte. Af en eller anden grund klarede lige netop den plante den første frostnat, så den fortjente en belønning.

Siden da har planten stået i køkkenvinduet, og den er blevet hårdt beskåret et par gange. Ellers bliver den for stor og ranglet.

Til nu er det den eneste tomat, der er blevet til noget, men der er flere blomster på vej længere oppe i toppen.

Tomaten blev spist den 16. februar under stor højtidelighed. 5 små tomatbåde forsvandt under stor nydelse i 5 små munde.

Normalt værdsætter vi kun denne sjove lille pæreformede tomat på grund af den dekorative virkning i salatskålen. Sammenlignet med det, drivhuset ellers leverer, er smagen ikke noget særligt. Men nu er det anderledes. Sammenlignet med årstidens købetomater, var denne tomat både mere syrlig, mere sød og meget mere intensiv.

Nu er det snart tid at så flere tomater, så denne plante ikke bliver alt for ensom, når det bliver varmere, og den igen skal ud i et af drivhusene.

Isfuglen

I starten af februar fik vi fornemt besøg i haven. Det var denne sjældne isfugl. Normalt er isfugle ret sky, men denneher var tillidsfuld, og fik oven i købet lyst til at køre en tur i Askes traktor.

Den blev straks sat i bur for at beskytte den mod vilde dyr og andre farer. Den faldt godt til og havde det tilsyneladende fint.

Men så pludselig en dag var den væk. Buret var gået itu, og der lå en lille sjat vand i traktoren. Måske tissede isfuglen inden den forsvandt. Gad vide, hvad der blev af den?

Planlægning

Februar er planlægningens tid. Det er nu, haveplanen bliver lagt. Ihvertfald de store linier.

Noget af det bedste er frøkatalogerne. Både dem af papir, og dem, der er on-line på nettet. Der findes tykke og tynde. Farver og sorthvid. Med billeder og uden. Man kan ikke sige, at den ene slags er bedre end den anden, for selv det kedeligst udseende katalog kan have det mest spændende indhold.

I år er der indtil videre købt eller bestilt frø hos Frøsamlerne, Heritage Seed Library, Jyllands Frøhandel, Frøposen, VidaVerde, Runåbergs Fröer, Impecta Handels og Örtagården.

Du kan se links til mange flere steder, hvor der kan købes frø, ved at besøge frøhjørnet og klikke på "Hvor kommer frøene fra".

De gamle frø fra sidste år, og nogle, som er endnu ældre ældre, bliver gennemgået og sorteret. For mange slags frø holder spireevnen i flere år, hvis ellers man opbevarer dem ordentligt.

Forventningerne er store, efterhånden som de forede kuverter dukker op i postkassen. Indimellem er skuffelsen stor, når brevet kommer. Som f.eks. da brevet fra Runåbergs Fröer kundgjorde "rankspenat: slut". Nå. Vi prøver igen næste år, men så havde heldigvis næsten alt det andet, der var bestilt. F.eks. den hvide gulerod, den kinesiske broccoli, Tromboncino squash, strandkål og en kort, tyk rodpersille.

Der skal nok blive noget spændende i gourmethaven i år også.

Læs eventuelt også:

Frøfirmaer
Såtid
Frøenes holdbarhed
Tomat Rød pære

Årets første tomat
Årets første tomat

Isfugl i bur
Isfugl i bur

Frøposer og -kataloger
Planlægningen af næste sæson er igang

'
 

© Copyright 2004, Gourmethaven. Oprettet: 21. April 2004.

9 online
free counters