Når frosten kommer

Nu er der ingen vej tilbage. Vi kan lige så godt erkende det. Havesæsonen er ved at være ovre. Bladene på f.eks. peberrod og agurkefamiliens medlemmer hænger og slasker, det er det sikre tegn på at vi har taget hul på den kolde tid, for de tåler slet ikke frost.

De sidste blade er snart faldet af træer og buske. Mange af dem får lov at ligge til hen på foråret, lige bortset fra på græsplæne, fliser og den slags, for hvis ikke jorden er dækket på den ene måde, så forsøger naturen bare at dække den på sin egen måde med ukrudt.

De fleste stauder får også lov til at stå. Mange synes sikkert, at det ser rodet ud, men en frostklar vinterdag er det nu egentlig meget kønt, og fuglene elsker at have nogle steder at gemme sig, og lidt frø og indtørrede bær er der da også, som de kan flyve rundt og finde hist og her.

Når vi fodrer fuglene i vinterhalvåret, må vi jo nok sande, at det mere er for vores egen skyld, end for fuglenes, for fuglene kan sagtens finde noget at spise, hvis ikke jorden bliver dækket fuldstændigt af et meget tykt lag sne.

Halloween

Freja har været til Halloween på biblioteket. Hva' skulle der nu være galt med allerhelgensaften? Men nej, det hedder Halloween, det siger hun selv.

Men bortset fra det, var det udmærket. Der var kage, saftevand, uhyggelige historier, græskarmænd og hvad der ellers hører sig til. Freja lavede en græskarmand med 2 hoveder - et på hver side. Et med runde øjne og et med bidske øjne. Hovedet med runde øjne hedder Skarptand, for det har nemlig en skarp tand, men er ellers hyggeligt nok. Det andet hoved hedder Skarpøje, for det ser alt.

Den anden dag syntes Toke, at skarpøje så vred ud, men så skyndte han sig at vise en diamant til hovedet, og så var Skarpøje flink nok igen. Jo - man må skam sørge for at holde sig gode venner med de væsener, der holder til i haven.

Skarpøje og Skarptand er gradvist ved at ændre udtryk. De bliver ligesom blødere og mindre markerede i formerne, for græskar tåler heller ikke frost så godt.

Høst

Det kan godt være, at havesæsonen er ved at være slut, men høsten af anstrengelserne er ikke ovre endnu. Vi går stadig og trækker grønsager op af jordens automat, det er nemlig ikke alt, der er gemt sikkert væk i kulen.

Der står stadig nogle meter gulerødder og venter på at blive spist. Den smule frost, vi har haft gør ikke noget for gulerødderne. Ikke engang toppene har taget skade endnu. Vintergulerødderne vokser faktisk stadig, og nogle af dem er nogle ordentlige basser efterhånden. Igår fik vi et par stykker, der vejede ca. 800 gram.

Porrerne tåler vinteren fint, og et godt år, kan der være friske porrer i april. Men den går nok ikke denne gang. Aldrig har vi haft så mange stokløbere før. Det er nok den kolde sommer med efterfølgende varme, der har snydt porrernes indre ur. De tror åbenbart, at vinteren var der i sommers, og at efteråret var det nye forår, så nu er det tid at lave frø. De ved det ikke, men det er spild af kræfter, og de smager ikke af noget særligt, når først de går i stok. Så de står bare der og bekendtgør deres egen dødsdom.

Nå - skidt med det. Vi finder bare noget andet at lave suppe af. Det kan jo være, at det bliver gulerødderne, der er faldet ret heldigt ud i år.

Læs eventuelt også:

Peberrod
Lav en jordkule
Lagring af grønsager
Gulerod Lubiana

Peberrod efter frost
Peberrodsbladene falder med den første frost.

Græskarmand
Skarpøje

Gulerødder
Ca. to et kvart kilo (gule) gulerødder.

'
 

© Copyright 2004, Gourmethaven. Oprettet: 7. November 2004.

9 online
free counters